Herpes

Det estimeres at mindst 90% har en type af herpes virus

Virus er enten aktive eller inaktive. Og fordi vi formentlig alle har en type af herpes virus i os, bliver spørgsmålet ikke om vi har virus, men om den er aktiv.

Det handler derfor om at identificere, hvad der gør os sårbare mod aktivitet/ udbrud af denne virustype.

Herpes familien inkl. Epstein-Barr består af virus der normalvis sover i vores krop uden at forårsage skade.

Kun herpes type 1 (oral) og type 2 (genital) giver synlige udbrud. Dvs. vi kan sagtens døje med problemer stammende fra f.eks. den herpes virus der hedder Epstein-Barr uden at have synlige tegn på det.

Epstein-Barr angriber de indre organer og er linket til forskellige kræfttyper.

Fællesgrundlaget for de forskellige herpestyper er at de trives i en svækket krop. En krop der er belastet med f.eks. tungmetaller og andre forgiftningsproblematikker.

Derudover betyder vores aminosyrestatus en hel del for hvorvidt denne virus kan få lov at sprede sig.

Aminosyrerne lysin og prolin skaber en stabil kollagen (hudstruktur), der ikke er sårbar overfor virusangreb. Endvidere ved vi, at cancerceller spreder sig via enzymet UrokinaseA, der “klipper” i kollagen, og dermed giver cancerceller mulighed for at sprede sig. Lysin og prolin er fundet i undersøgelser at medvirke til at hindre dette.

Essensen her er, at døjer vi med problemer linket til denne virus, er det en indikator for at vores krop er belastet af nogle faktorer, der giver denne virus mulighed for at være aktiv.

Det handler ikke om virus i sig selv som sådan. Vi er alle omgivet af bakterier og virus, men ikke alle bliver syge - vores indre øvrige miljø afgør, hvorvidt vi bliver invaderet af opportunistiske bakterier, virus mm. Og det er dét som skal udredes og genoprettes, så vi ikke sider fast i symptombehandling.

Referencer

Int J Urol. 2006 Apr;13(4):415-9.

Dermatologica. 1987;175(4):183-90.

J Clin Virol. 2018 May;102:84-92.

Expert Opin Biol Ther. 2006 Nov;6(11):1193-205.

Autoimmune Dis. 2014; 2014: 152428.