Afhængighed + Misbrug

misbrug og kostvejledning.jpg
 
 

aFHÆNGIGHED ER EN BIOKEMISK UBALANCE I HJERNEN.

Med misbrugsproblematikker som overspisning, stofmisbrug eller alkoholisme mm. handler det ikke om viljestyrke. Når folk siger “tag dig sammen” og “jeg stoppede med at ryge fra den ene dag til den anden, så kan du også”, så skyldes det, at de mennesker ikke aner hvad de snakker om. De har ikke de genetiske dispositioner og biokemiske sårbarheder, der går at de er blevet biokemisk afhængige. De har haft nogle dårlige vaner, som de har besluttet at stoppe - men de har ikke været biokemisk afhængige.

For at kvitte et misbrug, er vi nødt til at adressere de biologiske kræfter der gør, at vi føler os magtesløse.

Det hjælper ikke at snakke sig ud af en biokemisk ubalance. Når biokemien er på plads, vil vi også opleve at vi får nemmere ved at kunne tage nogle af de skridt til forandring som vi er i terapi for.

Biokemisk intervention uden de psykologiske aspekter er ikke nok, ej heller kan terapi stå alene eller rette op på en krop i biokemisk ubalance, når det handler om at komme ud af en afhængighed og minimere risiko for tilbagefald.

Derfor anbefaler vi et forløb hvor du både arbejder med en af vores samarbejdspartnere mht. de psykologiske aspekter der ligger bag dit misbrug samtidig med at vi sætter ind og retter op på de biokemiske ubalancer.

VI screener bl.a. din neurotransmitterbalance (hjernesignalstoffer) samt mineraler og aminosyremangler, der er involveret i at udvikle en misbrugsproblematik.

Først når den biokemiske del er taget vare på, kan man opleve friheden ved at leve uden afhængighed. Når vi er i biokemiske ubalance, er det kun naturligt, at vi søger at selvmedicinere for at føle os “normale”.

Desværre bliver vejen til “normalhed” en lang selvmordproces, hvis vi ikke vender om i tide.

Referencer
Lancet Psychiatry. 2016 Aug; 3(8): 760–773.
J Clin Invest. 2003 May;111(10):1444-51.
J Neurosci. 2007 Nov 14;27(46):12700-6.
Rev Neurosci. 2002;13(1):85-94.
Nat Rev Genet. 2009 Apr; 10(4): 225–231.
Iran J Public Health. 2014 Aug; 43(8): 1022–1032.